Business i Jammerbugt: Erhvervsvenlighed, mobilitet og arbejdskraft prægede måneden
September 2026 blev en måned, hvor Jammerbugt Kommune satte flere konkrete spor i den lokale erhvervs- og udviklingsdagsorden. Kommunen arbejdede videre med budgettet for 2027, fulgte op på 2026-budgettet og offentliggjorde samtidig oplysninger om en fremgang i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Dertil kom beslutninger om cykelsti i Pandrup og flere vuggestuepladser i Aabybro og Nørhalne, som havde betydning for både mobilitet, bosætning og virksomhedernes adgang til arbejdskraft.
Kort overblik
Det kommunale arbejde i september havde flere direkte forbindelser til erhvervslivet. I budgetarbejdet indgik blandt andet investeringer og prioriteringer, der påvirkede transportmuligheder, børnepasning og den kommunale service. For virksomheder var disse områder relevante, fordi de havde betydning for medarbejdernes hverdag, rekrutteringen og mulighederne for at drive virksomhed på tværs af kommunens byer og landområder.
Jammerbugt Kommune oplyste i september, at kommunen var rykket frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Placeringen blev opgjort til nummer 31 på landsplan, to pladser bedre end året før, og som nummer fem i Nordjylland. Målingen omfattede blandt andet virksomhedernes vurdering af den overordnede erhvervsvenlighed og dialogen med kommunen.
September bød også på en konkret kommunal opfølgning på mobilitet og kapacitet i dagtilbud. Den nye cykelsti i Pandrup blev nævnt i forbindelse med kommunalbestyrelsens arbejde, mens flere vuggestuepladser i Aabybro og Nørhalne blev fremhævet som en del af de lokale prioriteringer. Begge temaer havde en erhvervsmæssig side, fordi transport og pasningsmuligheder påvirkede, hvor attraktivt det var for familier at bo og arbejde i kommunen.
- Budgetlægningen for 2027 og budgetopfølgningen for 2026 fortsatte.
- Jammerbugt Kommune blev placeret som nummer 31 i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed.
- Kommunen lå som nummer fem blandt de nordjyske kommuner i målingen.
- Cykelstien i Pandrup og flere vuggestuepladser i Aabybro og Nørhalne indgik i kommunalbestyrelsens septemberorientering.
Erhvervsvenlighed og dialog med virksomhederne
Den mest direkte erhvervsnyhed var fremgangen i Dansk Industris måling. Jammerbugt Kommune gik to pladser frem fra 2025 og fastholdt dermed en placering i den bedste tredjedel af landets kommuner. Resultatet blev samtidig opgjort til en femteplads i Nordjylland. Målingen var ikke en opgørelse over kommunens samlede erhvervsaktivitet, men en vurdering af rammevilkårene og kommunens indsats set fra virksomhedernes perspektiv.
Ifølge omtalen af målingen var det især kategorien ”Overordnet erhvervsvenlighed og dialog”, der trak resultatet op. Det pegede på, at kontakten mellem kommunen og virksomhederne havde haft en central placering i vurderingen. For lokale virksomheder var dialogen relevant, når sager om eksempelvis planlægning, myndighedsbehandling, mobilitet eller udvikling skulle koordineres med den kommunale organisation.
Resultatet blev offentliggjort i en måned, hvor Jammerbugt Kommune samtidig havde en erhvervs- og vækststrategi for 2026-2027 som ramme for arbejdet. Strategien beskrev blandt andet mål om mindst 100 virksomhedsbesøg om året, tilbud om dialogmøde og velkomstpakke til nye virksomheder samt en fortsat indsats for at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. De konkrete måltal viste, at kommunen havde koblet erhvervsservice sammen med tættere kontakt til virksomhederne.
Strategien lagde også op til virksomhedsbesøg med deltagelse af borgmester, kommunaldirektør og erhvervschef gennem Jammerbugt Erhvervsforum. Det havde lokal betydning, fordi kommunen dermed havde formaliseret en kanal, hvor virksomhedernes udfordringer kunne bringes ind i den politiske og administrative dialog. Strategien nævnte desuden generationsskifte, iværksætteri og samarbejde med Erhvervshus Nordjylland som dele af den planlagte erhvervsindsats.
Budgetarbejdet satte rammerne for 2027
På kommunalbestyrelsens dagsorden i september stod både budgetlægningen for 2027 og budgetopfølgningen for 2026. Budgetarbejdet var centralt for lokale virksomheder, fordi det fastlagde rammerne for kommunens service, anlæg og indsatser i det efterfølgende år. Kommunale prioriteringer påvirkede blandt andet bygge- og anlægsopgaver, leverandørmarkedet, myndighedsbetjeningen og de velfærdsområder, som havde betydning for arbejdsstyrkens hverdag.
Budgetopfølgningen for 2026 havde en anden funktion end selve budgetlægningen. Den skulle give et billede af, hvordan årets bevillinger og forventninger udviklede sig, før kommunen gik ind i arbejdet med det kommende års budget. For erhvervslivet var opfølgningen relevant, fordi ændringer i kommunens økonomiske råderum kunne få betydning for, hvilke projekter og indsatser der kunne gennemføres.
De konkrete septemberpunkter omfattede blandt andet cykelstien i Pandrup og udvidelsen af vuggestuekapaciteten i Aabybro og Nørhalne. Det viste, at budgetarbejdet ikke kun handlede om regnskabstekniske forhold, men også om fysiske forbindelser og kommunal service tæt på borgerne. Begge dele havde en forbindelse til kommunens mulighed for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Jammerbugt Kommune havde i september ikke kun fokus på en enkelt branche. Kommunens erhvervs- og vækststrategi omfattede både eksisterende virksomheder, nye virksomheder, iværksættere, kvalificeret arbejdskraft og samarbejdet med erhvervsfremmesystemet. Den brede tilgang var relevant i en kommune med både bysamfund, landdistrikter, turisme og erhverv knyttet til lokale ressourcer.
Pandrup fik cykelsti som mobilitetsprojekt
Den nye cykelsti i Pandrup var blandt de lokale projekter, der blev omtalt i kommunalbestyrelsens septemberinformation. En cykelsti var først og fremmest et trafiksikkerheds- og mobilitetsprojekt, men den havde også betydning for erhvervslivet. Bedre forhold for cyklister kunne gøre det lettere for medarbejdere, elever og borgere at bevæge sig mellem boligområder, institutioner, arbejdspladser og handelsområder.
Pandrup havde i den sammenhæng en særlig lokal rolle som bysamfund i den centrale del af Jammerbugt Kommune. Når kommunen forbedrede forbindelserne i og omkring byen, blev det ikke alene et spørgsmål om transport for den enkelte. Infrastruktur påvirkede også virksomhedernes adgang til medarbejdere og den daglige sammenhæng mellem bolig, uddannelse, service og arbejde.
Den kommunale omtale knyttede cykelstien til arbejdet i september, men de tilgængelige oplysninger beskrev ikke et samlet resultat for brugen af stien eller en målt effekt på trafikken. Det var derfor ikke muligt at opgøre, hvor mange virksomheder eller pendlere der konkret havde fået gavn af projektet i måneden. Den dokumenterede betydning lå i den forbedrede infrastruktur og i kommunens prioritering af mobilitet.
Mobilitet indgik også i vurderingen af Jammerbugt Kommune i Dansk Industris erhvervsvenlighedsmåling. Omtalen fremhævede, at kommunen gik frem i kategorien om indsatsen for at sikre god mobilitet. Cykelstien i Pandrup kunne derfor ses som en del af den bredere kommunale opgave med at forbedre forbindelserne, selv om målingen ikke knyttede resultatet til netop dette projekt.
Flere vuggestuepladser skulle understøtte arbejdsmarkedet
Udvidelsen med flere vuggestuepladser i Aabybro og Nørhalne var et andet konkret punkt fra september. Kapaciteten i dagtilbud havde direkte betydning for familier med små børn og dermed for virksomhedernes mulighed for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Når pasning kunne tilpasses flere familier, blev det lettere for forældre at være i arbejde eller vende tilbage efter orlov.
Aabybro og Nørhalne var blandt de lokalområder, hvor Jammerbugt Kommune arbejdede med at øge vuggestuekapaciteten. Initiativet var dermed ikke kun en generel kommunal serviceforbedring, men også et bosætnings- og arbejdsmarkedsforhold. Virksomheder i områderne var afhængige af, at ansatte kunne få hverdagen til at fungere med transport, arbejdstider og pasning.
Der forelå ikke i de tilgængelige septemberoplysninger et samlet antal for de nye pladser eller en opgørelse over, hvornår alle pladserne var taget i brug. Derfor kunne effekten på arbejdsmarkedet ikke kvantificeres. Det dokumenterede var, at flere vuggestuepladser blev indarbejdet som en kommunal prioritet, og at spørgsmålet blev behandlet sammen med andre udviklingspunkter i kommunalbestyrelsens arbejde.
Pasningskapacitet var samtidig en del af den bredere erhvervspolitiske udfordring, som Jammerbugt Kommune adresserede gennem sin erhvervs- og vækststrategi. Strategien havde et mål om fortsat at sikre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Dagtilbud løste ikke alene rekrutteringsudfordringen, men var en af de lokale rammebetingelser, der påvirkede kommunens evne til at fastholde erhvervsaktive familier.
Erhvervsstrategien koblede service, arbejdskraft og udvikling
Jammerbugt Kommunes erhvervs- og vækststrategi for 2026-2027 beskrev en model, hvor den kommunale erhvervsindsats skulle være tæt på virksomhederne. Et centralt mål var mindst 100 virksomhedsbesøg om året. Strategien fastsatte desuden, at 30 procent af besøgene skulle være hos virksomheder, som ikke var blevet besøgt inden for de seneste tre år, og at der skulle være spredning på brancher.
Strategien havde også et konkret mål om, at 20 procent af virksomhedsbesøgene skulle føre til deltagelse i relevante tilbud eller programmer hos blandt andre Erhvervshus Nordjylland eller i en faciliteret udviklingsproces. Den lokale betydning var, at kommunens erhvervsservice ikke alene skulle bestå af information, men også skulle hjælpe virksomheder videre til rådgivning, programmer og samarbejder, der lå uden for kommunen.
For nye virksomheder fastsatte strategien, at alle skulle tilbydes et dialogmøde og en velkomstpakke. Derudover var målet, at mindst halvdelen af iværksættervirksomhederne skulle være i drift. Hvis målene blev realiseret, ville de give nye virksomheder en mere systematisk indgang til kommunen og samtidig give kommunen bedre mulighed for at identificere behov i den tidlige fase af virksomhedens levetid.
Arbejdskraft var et andet gennemgående tema. Strategien angav et måltal på 45 match i 2026 gennem blandt andet 1:1-besøg, matchmaking-arrangementer, Jammerbugt Arbejdskraftmesse og andre indsatser. Den beskrev også et mål om at styrke erhvervslivets kendskab til potentialerne i erhvervsfyrtårnet CO2Vision, som knyttede den lokale erhvervsindsats til en bredere nordjysk udviklingsdagsorden.
