Business i Jammerbugt: Budget, lokale netværk og Migatronic-konkurs præger måneden

AfNyheder om business

Oktober 2026 blev en måned med både politiske prioriteringer, nye erhvervsnetværk og alvorlig usikkerhed omkring en af Jammerbugt Kommunes større industrivirksomheder. Kommunalbestyrelsen vedtog budgettet for 2027 med fokus på blandt andet turisme, erhverv, iværksætteri og grøn omstilling, mens lokale butikker og oplevelsesvirksomheder arbejdede videre med fælles netværk. Samtidig indgav Migatronic A/S med afdelinger i Fjerritslev og Aabybro konkurserklæring, hvilket satte omkring 180 arbejdspladser på dagsordenen.

Kort overblik

Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober budgettet for 2027. På erhvervs- og turismeområdet blev rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fremhævet som et centralt fokus, og budgettet omfattede også prioriteringer inden for iværksætteri og grøn omstilling. For virksomhederne betød det, at kommunen fastlagde de politiske rammer for den kommende indsats på områder, der havde direkte betydning for adgang til arbejdskraft, udvikling og turisme.

Den 21. oktober blev der afholdt netværksmøde for butikker i Jammerbugtens landdistrikter. Netværket var målrettet blandt andre købmandsbutikker, gårdbutikker, mikrobagerier, bryggerier, specialbutikker, producenter og oplevelsesvirksomheder uden for kommunens fire centerbyer og ferieområder. Mødet byggede videre på et tidligere initiativ, hvor virksomhederne havde udvekslet erfaringer om kundeadfærd, handelsoplevelser, markedsføring og synlighed.

Vækst Jammerbugt planlagde desuden et Vækstpraktik-arrangement den 28. oktober. Her kunne virksomheder få en ledig, højtuddannet praktikant i fire uger til opgaver inden for marketing og sociale medier, kommunikation eller administration og projekter. Initiativet koblede lokale virksomheders konkrete opgaver med ledige højtuddannedes kompetencer og havde dermed en arbejdsmarkedsmæssig betydning ud over selve praktikforløbet.

Månedens mest alvorlige erhvervshændelse kom den 30. oktober, da Migatronic A/S indgav konkurserklæring. Virksomheden havde afdelinger i Fjerritslev og Aabybro og beskæftigede omkring 180 medarbejdere. Jammerbugt Kommune oplyste, at kommunen fulgte situationen tæt og var klar til at understøtte medarbejdere og lokalsamfund, mens en kurator afklarede mulighederne for rekonstruktion og salg.

Budgettet satte retning for erhvervsindsatsen

Vedtagelsen af budgettet for 2027 var den vigtigste kommunalpolitiske beslutning med direkte erhvervsrelevans i oktober. Jammerbugt Kommune fremhævede turisme, erhverv, iværksætteri og grøn omstilling som særlige fokusområder. Det gav virksomheder og erhvervsorganisationer et politisk pejlemærke for den kommunale indsats i det kommende år, selv om budgetaftalen ikke i sig selv beskrev konkrete resultater fra 2027.

Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft blev fremhævet som et centralt fokusområde. For lokale virksomheder var det en direkte kobling mellem kommunens erhvervspolitik og den daglige drift, fordi mangel på relevante medarbejdere begrænsede mulighederne for at udvide, fastholde produktion og levere service. At rekruttering blev nævnt sammen med turisme og erhverv viste, at arbejdsmarkedet blev behandlet som en forudsætning for flere dele af kommunens erhvervsstruktur.

Turismen havde en særskilt placering i budgetbemærkningerne. Borgmester Christian Hem udtalte, at kommunen ville arbejde målrettet for igen at sikre sig pladsen som Nordjyllands største turismekommune. Den politiske ambition var relevant for overnatningssteder, restauranter, detailhandel og oplevelsesvirksomheder, fordi kommunens turismeindsats påvirkede grundlaget for aktivitet i både ferieområder og lokale handelsmiljøer.

Den grønne omstilling og iværksætteri blev samtidig nævnt som fokusområder. I Jammerbugt Kommune havde det betydning for både etablerede virksomheder og nye virksomheder, der skulle håndtere krav om ressourceforbrug, affald, energi og nye forretningsmodeller. Kommunens erhvervssider samlede i oktober information om blandt andet miljø, erhvervsbyggegrunde, landbrug, netværk, affald, genbrug og erhvervsspildevand, som var praktiske områder med betydning for virksomheders etablering og drift.

Landdistrikternes butikker organiserede sig

Netværket for butikker i Jammerbugtens landdistrikter blev i oktober brugt som en konkret platform for mindre erhvervsdrivende. Deltagerkredsen omfattede både traditionelle butikker, producenter og oplevelsesvirksomheder, hvilket afspejlede, at lokal handel uden for centerbyerne ofte var knyttet sammen med fødevarer, turisme og besøgsoplevelser. Mødet den 21. oktober gav virksomhederne en fast anledning til at udveksle erfaringer og arbejde med fælles udfordringer.

Initiativet var blevet startet før sommeren, hvor de deltagende virksomheder blandt andet drøftede kundeadfærd, handelsoplevelser, markedsføring og synlighed. Den fortsatte møderække betød, at netværket ikke kun var en enkeltstående informationsaktivitet. For virksomheder i mindre lokalsamfund kunne kontinuitet være afgørende, fordi samarbejde om synlighed og kundeoplevelser krævede, at aktørerne mødtes flere gange og omsatte ideer til praksis.

At netværket var afgrænset til virksomheder uden for Jammerbugtens fire centerbyer og ferieområder, gav det en tydelig lokal profil. De deltagende virksomheder arbejdede under andre vilkår end større handelsområder og havde ofte en tæt kobling til lokalsamfundets daglige service. Derfor havde netværket betydning både for de enkelte virksomheders markedsføring og for opretholdelsen af handelsmuligheder i landdistrikterne.

Vækst Jammerbugts rolle var at stille en organiseret ramme til rådighed for målgruppen. Det gav de mindre virksomheder en adgang til erhvervsfremme og erfaringsudveksling, som var tilpasset deres størrelse og branche. I praksis handlede indsatsen om at styrke virksomhedernes synlighed og samarbejde uden at gøre de lokale butikker til en ensartet gruppe.

Praktikforløb koblede virksomheder og højtuddannede

Den 28. oktober stod Vækstpraktik Jammerbugt på programmet for erhvervslivet. Arrangementet var rettet mod virksomheder, der havde opgaver inden for marketing og sociale medier, kommunikation eller administration og projekter. Modellen gav virksomhederne mulighed for at afprøve en højtuddannet ledigs kompetencer i et afgrænset forløb på fire uger.

For lokale virksomheder kunne et kort praktikforløb løse en konkret opgave, som ellers var blevet udskudt på grund af manglende tid eller kompetencer. Det kunne eksempelvis være strukturering af kommunikation, udvikling af materiale eller hjælp til administrative projekter, men kilderne beskrev ikke konkrete deltagervirksomheder eller resultater fra arrangementet. Derfor kunne oktoberstatussen alene fastslå, at tilbuddet var planlagt som en bro mellem virksomheder og ledige højtuddannede.

Initiativet havde også en beskæftigelsespolitisk betydning. Ledige med længere uddannelser fik en mulighed for at få erfaring fra lokale virksomheder, mens virksomhederne kunne få et bedre grundlag for at vurdere behovet for kompetencer. I en kommune, hvor rekruttering var fremhævet som et centralt budgettema, var sådanne forbindelser relevante, fordi de arbejdede med arbejdsudbuddet gennem konkrete møder mellem virksomheder og kandidater.

Vækstpraktikken supplerede dermed netværket for landdistriktsbutikkerne. Hvor butiksmødet handlede om fælles synlighed og handelsoplevelser, handlede praktikindsatsen om kompetencer og virksomheders interne opgaver. Begge aktiviteter viste, at erhvervsindsatsen i oktober favnede både meget små detail- og oplevelsesvirksomheder og bredere spørgsmål om rekruttering og kvalificeret arbejdskraft.

Migatronic-konkursen satte industrien under pres

Den 30. oktober indgav Migatronic A/S konkurserklæring. Virksomheden havde afdelinger i Fjerritslev og Aabybro og beskæftigede omkring 180 medarbejdere. Dermed var sagen ikke alene et spørgsmål om én virksomhed, men også en hændelse med betydning for arbejdspladser, familier, underleverandører og den lokale erhvervsstruktur i Jammerbugt Kommune.

Efter konkurserklæringen arbejdede en kurator med at afklare mulighederne for en rekonstruktion. Der blev samtidig oplyst, at der var igangsat en salgsproces, og at der var interesserede købere. Det betød, at virksomhedens fremtid ikke var afgjort ved udgangen af oktober. De tilgængelige oplysninger beskrev en proces med både risiko for tab af arbejdspladser og en mulighed for, at aktiviteterne kunne videreføres under en ny ejer.

Jammerbugt Kommune oplyste, at kommunen var klar til at hjælpe de berørte medarbejdere videre mod nye jobmuligheder, uddannelse eller andre relevante tilbud, hvis det blev nødvendigt. Kommunens indsats blev dermed rettet mod arbejdsmarkedet og medarbejdernes muligheder, mens kuratorens arbejde handlede om virksomhedens fremtid og salgsprocessen. De to spor var forskellige, men blev udløst af den samme lokale industrisituation.

Migatronic havde gennem mange år været en vigtig virksomhed og samarbejdspartner i Jammerbugt Kommune. Derfor viste sagen, hvor stor betydning enkelte industrivirksomheder kunne have i en kommune med flere mindre bysamfund. En virksomhed med afdelinger i både Fjerritslev og Aabybro bandt arbejdspladser og kompetencer sammen på tværs af kommunen, og enhver afklaring om ejerskab ville få betydning for både medarbejdere og lokale leverandørrelationer.

Arbejdsmarked og socialt ansvar blev koblet tættere sammen

Ved udgangen af oktober fremhævede borgmester Christian Hem, at virksomheder i Jammerbugt Kommune tog et socialt ansvar. Udmeldingen byggede på virksomhedsbesøg gennem de foregående måneder og beskrev virksomheder, der skabte muligheder for mennesker, som havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den pegede på, at beskæftigelsesindsatsen ikke alene blev placeret hos kommunen, men også blev knyttet til virksomhedernes konkrete rekruttering og arbejdspladser.

For erhvervslivet var socialt ansvar ikke kun et spørgsmål om omdømme. Når virksomheder ansatte eller fastholdt borgere på kanten af arbejdsmarkedet, kunne det samtidig udvide rekrutteringsgrundlaget. Det var relevant i en kommune, hvor budgettet for 2027 fremhævede kvalificeret arbejdskraft som et centralt fokus. De to dagsordener kunne derfor forbindes: virksomhederne skulle både finde kompetencer og skabe plads til medarbejdere med forskellige forudsætninger.

Jammerbugt Kommune beskrev sig selv som kommunens største arbejdsplads og oplyste, at den arbejdede målrettet med muligheder for blandt andre fleksjobbere og borgere på kanten af arbejdsmarkedet, når det var muligt. Den kommunale rolle var dermed både at være arbejdsgiver og at samarbejde med virksomheder og borgere om beskæftigelse. Det gav den lokale erhvervspolitik en tydelig arbejdsmarkedsdimension.

Udmeldingen om socialt ansvar skulle ses sammen med den konkrete håndtering af Migatronic-sagen. Ved en konkurs med omkring 180 medarbejdere blev behovet for hurtig vejledning om job, uddannelse og andre tilbud tydeligt. I oktober stod kommunen derfor med både en langsigtet opgave om at udvide arbejdsmarkedet og en akut beredskabsopgave i forbindelse med en stor lokal arbejdsplads.

En måned med både udvikling og usikkerhed

Oktober 2026 samlede flere forskellige spor i Jammerbugt Kommunes erhvervsliv. Budgettet for 2027 fastlagde politiske prioriteringer inden for turisme, erhverv, iværksætteri og grøn omstilling. Netværket for landdistriktsbutikker arbejdede med lokal handel og synlighed, mens Vækstpraktik koblede virksomheder med højtuddannede ledige. Det var konkrete indsatser, men de havde forskellige målgrupper og tidshorisonter.

Samtidig viste Migatronic-konkursen, at den lokale erhvervsudvikling også var afhængig af udviklingen i enkelte større virksomheder. Omkring 180 medarbejdere var direkte berørt, og virksomheden havde afdelinger i to af kommunens byer. Ved månedens udgang var salgsprocessen i gang, og der var interesserede købere, men der forelå ikke en endelig afklaring af virksomhedens videre drift.

For Jammerbugt Kommune blev oktober derfor både en måned med nye samarbejdsformater og en måned, hvor arbejdspladser skulle beskyttes eller hjælpes videre. De to forhold var ikke modsætninger, men forskellige dele af den samme lokale erhvervsopgave: at understøtte virksomhedernes udvikling, sikre adgang til arbejdskraft og reagere hurtigt, når en central virksomhed kom i alvorlige vanskeligheder.

Ved månedens afslutning var de vigtigste pejlemærker dermed budgettet for 2027, den fortsatte organisering af mindre erhvervsdrivende og håndteringen af Migatronic-sagen. De konkrete resultater af budgetprioriteringerne og praktikindsatsen lå efter oktober, mens konkurs- og salgsprocessen fortsatte. Det var den faktiske status for Jammerbugt Kommunes erhvervsliv, da måneden sluttede.

Kilder

Lignende indlæg